Julen

Fra 1. december mødes alle børn og voksne om fredagen i vores store garderobe til fælles morgensang. Adventskransen bliver tændt og vi spiser mandler og nødder.

Hele december står i julens tegn, stearinlysene bliver tændt, der bliver klippet, klistret og sunget julesange.

Midt i december holder vi julefest. På stuerne laver vi julepynt og dekorationer, hygger med kaffe, the, saft og æbleskiver. Julemanden kommer på besøg med pakker til alle børn. De store børn går Luciaoptog.

Når spændingen er på sit højeste og det er lige før dagen, holder vi julefrokost for børnene.

I december deltager vi endvidere i Lundtofte kirkes børnejulegudstjeneste og børnene får fortalt juleevangeliet og synger nogle julesalmer.